Journal om variation og selektion
Forsøget blev udført ved at konstruere fugle af papir og udsætte dem for tilfældige mutationer, bestemt via møntkast og terningkast. Hver fugls flyveevne blev testet, og den bedst flyvende fugl blev udvalgt til at videreføre sine egenskaber til næste generation.
Resultaterne viste, at fugle med fordelagtige mutationer – såsom større vinger eller optimal balance – fløj længere og dermed overlevede selektionen. Efter seks generationer udviklede den bedst tilpassede fugl en flyvedistance på 7 meter, hvilket var en markant forbedring fra den oprindelige fugls 3-4 meter.
