Journal over kemiske hævemidler
Denne rapport undersøger kemiske hævemidler og deres egenskaber ved opvarmning, reaktion med vand og syre samt deres anvendelse i bagning. De analyserede hævemidler var bagepulver, natron, potaske og hjortetaksalt.
Forsøget blev udført ved at observere, hvordan hævemidlerne reagerede i vand, med syre (HCl) og ved opvarmning. pH-værdien af deres opløsninger blev målt, og der blev registreret gasudvikling, farveændringer og lugtudvikling. Resultaterne viste, at natron og bagepulver producerede CO₂ ved opvarmning, mens hjortetaksalt frigav ammoniak, hvilket gjorde det velegnet til tynde småkager, hvor ammoniakken kan fordampe.